Kom med til en aften med fokus på at blive klogere på forældres perspektiv på at have et talentfuldt barn, som gerne vil noget med deres sport
Hvordan opleves talentudvikling egentlig fra forældrenes side? Forældre står ofte i en kompleks rolle, hvor ønsket om at støtte sit barn møder sportslige ambitioner, relationen til trænerne og hensynet til barnets trivsel. Det kan være svært at finde balancen – og endnu sværere at tale om den ⚽
Onsdag den 10. december kl. 20:00 – 21:00 inviterer vi til fyraftensmøde med talentudvikler, UEFA A-licens træner og mentaltræner Lars Lunde. Lars har i mange år arbejdet med talentudvikling, træner- og klubudvikling og har en særlig passion for den ofte oversete, men altafgørende, forældrerolle i sport.
Med udgangspunkt i forældrenes perspektiv sætter Lars fokus på de oplevelser og dilemmaer, der opstår i mødet mellem barn, træner og forældre. Hvordan påvirker samfundstendenser forældres handlinger og følelser? Hvilke krav og forventninger møder forældre i hverdagen? Og hvordan kan klub og forældre sammen skabe et miljø, hvor barnet både trives, lærer og udvikler sig som menneske og spiller? Disse spørgsmål – og flere – vil Lars folde ud i løbet af aftenen med udgangspunkt i teori og refleksioner fra praksis.
🗓️ Dato: Onsdag d. 10. december
🕗 Tid: 20:00 – 21:00
💰 Pris: Gratis for medlemmer // 50 kr. for ikke-medlemmer