Skip to main content

Vi prøver et nyt koncept til vores nyhedsbrev, hvor vi månedsvis vil komme med en litteratur anbefaling  fra Sportspsykolog Danmark. Her vil vi dele bøger og forskning, der kan inspirere din viden og praksis inden for sportspsykologi.

Lad os komme i gang med åbningsværket.

Når Musikken Møder Sporten – Jakob Sørensen, Jakob Strøm Hansen & Kristoffer Henriksen (2026)

Hvad har vi lært?:

Denne bog udforsker grænselandet mellem to store præstationsmiljøer, musik og sport. Det er en faglig og grund overvejet bog, der bringer relevante tanker om de store mentale udfordringer, der er i musikkens verden og dertilhørende mulige svar i sportens verden. Musikere er under enormt mentalt pres, men miljøet/kulturen former ikke altid mulighederne for at lykkes. Sporten har i mange år arbejdet hårdt på at udvikle bedre mentale forhold, til at lykkes i deres krævende liv. På baggrund af et interventionsforløb og interviews af anonyme professionelle musikere, har forfatter-teamet arbejdet med at smelte disse to verdener sammen. Det er en nytænkende og inspirationsrig bog, der er værd at læse for alle, der drømmer om at arbejde med det mentale i andre miljøer end sporten. 

Bogens unikke sammensætning

Jeg kan se det ironiske i, at vi starter med et værk, der ikke er fuldt dedikeret til sportens univers. Er man bekendt med forfatternes præg på det danske sportspsykologiske paradigme, så ved man også at det handler om at sætte næsen i deres udgivelser og suge til sig. Når Jakob Strøm Hansen og Kristoffer Henriksen slår hovederne sammen, er det ikke blot for lidt scenetid, men for at udfordre vores opfattelse af, hvad sportspsykologi skal kunne i Danmark. Fx da Alt du bør vide om talentudvikling i sport udkom i 2022 og DoubleYou’s serie af bøger henvendt ledere i diverse miljøers mentale egenskaber. Sammen har de: Præstér under Pres & Mindfulness &  Acceptance in Sport, som begge er absolutte grundværker for sportspsykologiske aktører. Derfor bør interessen for denne bog være naturligt høj.

Bogens fundament

Jakob Sørensen er muligvis den ukendte faktor for os sportspsykologiske nørder, men for den professionelle musikverden er han én af de mest succesrige & innovative iværksættere der har stået i spidsen for prestigefyldte pladeselskaber. Jakobs CV må minde om hans tilsvarende medforfattere, bare i et andet miljø og med andre arbejdsroller. Jakob er en ekspert i at forstå musikkulturen helt indefra, samt dens komplikationer og unikhed. 

Her startede samarbejdet, med et behov for at se nærmere på det præstationsmæssige miljø i musikken, med sportspsykologiske øjne. Som deres forside siger: “Et opgør med sex, drugs and rock’n’roll”.Kulturen i top musik er præget af udfordringer og de præstationsmæssige krav har aldrig været hårdere med den acceleration af musikkens verden, der har stået på de sidste par år. Derfor lavede de et sportspsykologisk forløb med en masse professionelle musikere.

Indeholder sporten svarene?

Sporten har taget sig selv meget alvorligt i mange år. Elitesporten har en fælles essens, om at stræbe efter det bedste og fokusere på de detaljer der kan føre til sejr. Det har skabt et naturligt ståsted for sportspsykologien. For at individer og hold kan sejre, skal de have deres sind med på rejsen. Musikkens kultur har ikke haft samme naturlige tilgang. Den selvforståelse, der er om kreativitet og måske endda rekreation, inviterer ikke naturligt til præstations fokus. Men kan disse kulturer forenes? Kan man overhovedet sammenligne præstationerne? Ja, det bør man kunne i følge bogen. Kapitlerne udfolder hvert et aspekt af dette. Når der i bogen vendes og drejes aspekter af mental sundhed, mentale egenskaber til at klare præstationskravene, chimp & champ, miljøernes påvirkning og reinforcering til mentale aspekter, game planning og alt derimellem, så diskuteres musikkens verden ind i det. De mentale præstationskrav minder om hinanden.

Musik og sport – Så forskellige og alligevel ens

Denne bog er et velovervejet og banebrydende eksempel på at mental træning har ståsted i alle miljøer der ønsker det. Hos miljøer og individer der skal levere både stort og småt, men uagtet kæmper med mentale udfordringer. Det kræver åbenhed og indsigt i det miljø man skal arbejde med (deraf understreget ‘bør’). Man skal møde miljøet med deres synspunkt og behov, til deres kontekster. Hvilket også er der hvor forløbet ført af Jakob Hansen virkelig har givet os en indsigt i hvad musikkens store kreative og krævende verden byder på. Omvendt er det også der, problemerne kan ligge. Lidt ligesom de selv beskriver, at alle idrætsmiljøer føler sig unikke. “Vores problemer er ikke ligesom andre”. Sportspsykologiens verden har en bunke redskaber der kan leveres til den musikalske verden og formentlig skabe forbedringer. Vi har stensikkert også enormt meget læring at tage fra musikkens kultur, som ligeså kunne have været en vinkel på vores arbejdsveje. 

Denne bog er uden tvivl værd at processere. Den er velskrevet, vel undersøgende og meget horisontudvidende. Hvordan vi, som sportens verden, går til arbejdet, bliver mere nuanceret af at læse værker som disse. Jakob, Jakob og Kristoffer har tilgået denne opgave med høj faglighed og nytænkning. 

Kort opsummering

Musikken kæmper med mentale udfordringer. Sporten har arbejdet hårdt med at imødekomme deres mentale udfordringer med sportspsykologi. Bogen her byder på gennemgang af forskningen, videnskabelig rationale og stærk undersøgelse af mulighederne for at sende sportspsykologiens redskabskasse til musikken. 

Foreslået læsning – Når man ikke kan få nok

Hvis du ikke kan få nok, så kommer jeg her med flere indslag der absolut er værd at læse efter denne bog,

Som en selvfølge, mener jeg at man skal gennemgå rapporten der er udgivet i samarbejde mellem SDU & The Bank, som hedder: Mental styrke på de største scener –  En forskningsrapport fra mødet mellem elitesporten og den kommercielle musik. 

Den ligger til gratis download. Her får i alt forskningen bag bogen beskrevet.

Skal man dykke dybere i den kreative verden, så lad dig inspirere af en af dets helt store kunstnere, Rick Rubin. Bogen, Kunsten at leve kreativt, er en skøn og let optagelig læsning. Den bevæger sig omkring nogle emner, som grænser til psykologien & filosofiens verden. Rubin skriver i et kunstnerisk og billedrigt sprog, der er behageligt at processere. Jeg fandt en kæmpe interesse i den måde han mener man skal tilgå den ‘store kilde’ og argumenterer for en livsbaseret tilgang der er bundet i mindfulness. Rubin giver indsigt i, hvilken jordnærhed han mener, det kræver at være kreativ og fri. Fri for at være bundet af et hyperaktivt og overstimuleret sind. Et sind, der kan suge til sig og smage på livet. Ét sind der  kan være til stede i den oplevelser, der skaber kreative egenskaber. Hvis man har læst kognitiv psykologi, vil man opleve hvor overraskende tæt hans beskrivelser af hjernens egenskaber er på den rette faglighed. Det blev jeg alligevel overrasket over, med beskrivelser om skematisk-  og assimileret tænkning, for at nævne et par. Det giver helt naturlig mening at tage denne bog i samspil med den gennemgående ovenfor. 

Så om man føler sig som en kreativ sjæl eller ej, så er det absolut læsning værd at forstå dynamikkerne bag ‘det kreative menneske’ ifølge Rick Rubin. Kunst er en universel standard i os alle, som han siger, det er mere vores hjernes egenskab til at kanalisere det