Online med Zoom
Hvordan talentidentificerer du? Webinaret kommer til at kredse om bogen ’Talentidentifikation – til hverdag og test’. Vi vil præsentere og diskutere centrale begreber og gennemgå hvordan de kan være hensigtsmæssige at have i baghovedet når man bedriver eller skal støtte talentidentifikation. Vi vil se på forskellen på potentiale og præstation og præsentere metaforerne ’guldgraver’, ’guldbygger’ og ’guldskaber’. Og vi vil argumentere for, hvorfor det er vigtigt at have for øje at identifikation både foregår under formelle rammer og gennem tests, samt i den uformelle og hverdagslige interaktion.
Niels Nygaard Rossing er adjunkt I spiller- og talentudvikling, hvor han undersøger særlige målgrupper i idræt: fra talenter til børn med særlige behov. Han er far til tre, forældretræner i fodbold og mentaltræner i Elitesport Aalborg.
Christian Wrang er ph.d. studerende ved AAU, hvor han undersøger hvilken betydning tidlige identifikations- og selektionsprocesser har for børns forståelse af dem selv. Han er far til to, har spillet en masse håndbold, men nyder nu at holde sig i gang med flere forskellige idrætsgrene.
Fyraftensmødet foregår online via link på Facebook begivenheden.
Pris: Gratis for medlemmer / 75 dkr for ikke-medlemmer overføres til MobilePay (14634)
Skulle du ikke være medlem, kan du nemt og hurtigt blive medlem ved at klikke på følgende link: https://sportspsykologidanmark.dk/?page_id=1171